Børneopdragelse for en 2-årig og en 12-årig

Bonusbrødre

Bonusbrødre

Herhjemme er vi egentlig enige om børneopdragelsen og alligevel føler jeg ofte, at jeg har flere regler for børneopdragelse end min mand!

Mellemrum
Det er især i forholdt til min bonussøn. Ofte føler jeg, at jeg er mere efter ham end min mand er. Ikke at min mand og jeg ikke er enige, (for det er vi aldrig – ej det gas) men vores grænser for tålmodigheden er nok bare forskellige.

Mellemrum

Selvfølgelig er der forskellige krav til vores fælles søn på 2  år og bonussønnen på 12 år. Det er klart.

Mellemrum
Hos den 2-årige går børneopdragelsen ud på at:

– Han skal sige be om, når han vil have noget
– Han skal sige “tak for mad,” når han er færdig (hvilket siges “mad mad”)
– Han må ikke forstyrre ved bordet, når han har rejst sig (lykkes desværre ikke så tit….)
– Han får ikke sin vilje selvom han skriger og råber hvis først der er sagt nej (det lykkes heller ikke altid at overholde)
– Han må ikke slå, sparke, skrige
– Han skal vaske hænder når han kommer hjem og inden vi spiser
– Han skal selv gå ud på badeværelset og lægge sit tøj i vasketøjskurven, når han få rent tøj på

Mellemrum

Hos den 12-årige går børneopdragelsen ud på dette:

– Han skal rydde op efter sig. Dvs ikke smide tøj på gulvet, kaste sko i gangen, stille tallerkenen i køkkenet etc
– Han er ansvarlig for sit værelse og skal dagligt lufte ud og ryste dynen. En gang om ugen skal han støvsuge og hver 14 dag skifte sengetøj og støve af.
– Han skal lave sine lektier og sørge for at ave pakket skoletaske og spidset blyanter
– Han skal sige undskyld, hvis han gør nogen kede af det – bevidst eller ej
– Der er konsekvenser, hvis ikke han overholder aftaler
– Han må kun spille computerspil to dage om ugen
– Han skal vaske hænder, når han kommer hjem og inden han skal spise
– Han skal tage rene underbukser og strømper på når han har været i bad (ja tænk, det glemmer han ofte hvis ikke vi siger det til ham!)

Mellemrum

Og så er der alle de regler, som jeg føler primært er mig, der pådutter bonussønnen.

– Han må ikke afbryde (jeg hader, når store børn afbryder)
– Han må ikke løbe indenfor
– Stolen skal rykkes på plads, når han rejser sig
– Han må ikke ligge ind over bordet og spise, men skal rykke tallerkenen ud til kanten og rette ryggen og løfte armen
– Han må ikke smaske eller tale alt for meget med mad i munden
– Når der er gæster eller man er ude deltager man og ligger ikke i sofaen med en mobil i hånden!
– Man spørger ikke om hvornår vi skal hjem, når vi er ude!

Vigtigst af alt, har vi dog en overskyggende regel, som vi begge er enige om og som altid træder før alt andet:

Man skal være ærlig hjemme hos os.

Faktisk har vi sagt og mener det, at alt kan tilgives hvis bare man er ærlig. Det er vores allervigtigste kerne i børneopdragelsen.
For uden tillid er fundamentet bare for svagt. Reglen gælder også for min mand og jeg selv og sådan har vi faktisk altid haft det. Det er ikke altid lige let, eller smertefrit, men det er en leveregel der passer til vores værdier og som vi føler får os tættere på hinanden og dét er alle “smerterne” værd.

Mellemrum
Men hvad med dig? Hvad er dine regler? Eller hvilke var der, da du var barn? Og hvad tænker du om kvinder og børneopdragelse i forhold til mænd og børneopdragelse? Er vi (eller er det bare mig…) bare mere krævende end mænd? (Giiiiisppppp…..)

Eller? hvad tror du???

 

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.