Suk. Bladene skifter farve, himlen er grå og jorden kold og fugtig.
Græsset er ikke helt så grønt som det plejer, og duften af nyslået græs drukner i duften af våd jord og udtrådte blade.
Ak ja, der er masser af triste ting ved efteråret, men heldigvis er der også gode ting. Så som:
Læs her om kjolen som min mor aldrig glemte…
Det er meget lettere at skjule topmaven bag schweateren end det var i stropblusen.
- Fødderne er gemt væk i lukkede sko hvilket betyder, at neglelakken på tæerne godt kan få lov at krakelere lidt (mere) før de lakeres på ny
- Man slipper for solcreme !
- Årstiden lægger op til dovenskab, hygge, kreative syslerier og putning på sofaen. Hvad med at tage imod invitationen og nyde det?
- Kastanier og kastanietræer. Ud og find dem og lav en masse små tændstiks-dyr.
- Supper og tærte ogsammenkogte retter klinger nu engang lidt bedre til koldere temperaturer. Og det bedste af det hele er – det er let at lave og kan nemt strækkes til to dage.
- Sidst, men bestemt ikke mindst: (trommehvirvel….:-) De enorme mængder vand lægger op til at hoppe i vandpytter. Tag gummistøvlerne på og barnet i håndet. Tro mig – det er akkurat ligeså sjovt nu, som da du selv var barn!
Seneste kommentarer