Lungebetændelse løbetid og et nyt perspektiv

_20151102_212651

Dixon har fået lungebetændelse – dvs streptokokker og skal IGEN på penicillin og denne gang kan han ikke få den velsmagende imacillin, men skal have den “onde” primcillin. Blev enig med lægen om at få det i tabletter, som vi så kan knuse. Hun anbefalede, at knuse det i Nutella, honning, yoghurt eller hvad der nu virkede. For en gang skyld, var det helt ok at bruge den såkaldte “bolche-pædagogik.”

Sex, lyst og æteskabet!

Jeg er ikke typen, der vil mangle noget, (slet ikke til mit barn) så jeg gik direkte fra lægen ind i Netto. Købte både danone, mælkesnitter, alm. yoghurt, flødeboller og Nutella. Tror du noget af det virker? Nej da. Drengen strækker totalt og bider munden i i det sekund vi kommer listende med en ske. Og vi har (mod vores lyst) også forsøgt at snyde ham – men det opdager han også!

Penicillin og marmelade

Natten blev derfor lang. Dixon hostede enormt meget og hvis ikke jeg var oppe og løfte ham op, så lå jeg vågen og spekulerede på hvordan, vi skulle få medicinen i ham. Jeg nåede frem til, at marmelade med ekstra sukker måtte virke. Så da vi stod op, var jeg ganske håbefuld.

Desværre varede det kun indtil han så skeen…

Frustreret, træt og kortluntet luftede jeg hunden. Som er en han og som tydeligvis kunne dufte tæver i løbetid. DVS han stopper hver gang, der er gået en meter og fordyber sig i noget, der er usynligt for mig og bare monster irriterende. Han vejer nok omkring de 30, så når han ikke har tænkt sig at gå videre, er han ikke bare sådan at overtale. Så mens jeg gik og bandede og svovlede for mig selv, så jeg pludselig noget der fik vendt mit humør.

En ambulance!

Et nyt perspektiv

Det satte tingene i perspektiv. For nok var hunden træls og barnets helbred bekymrende, men vi bor dog i et land med ambulancer og nogenlunde godt sundhedsvæsen og selvfølgelig får vi hjælp fra lægen, hvis ikke vi når at finde en løsning i weekenden. Det skal jeg bare lige sige til mig selv. Igen og igen. Og igen…..

 

 

 

For to uger siden måtte Dixon på sin første penicillin kur da han havde fået scarlandsfeber. Han var bestemt ikke begejstret for penicillinen. Vi var mildest talt i panik indtil vi gjorde noget ganske særligt… Læs mere om det her

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.