Manglende ligestilling fra Ligebehandlings-nævnet!

_20151124_121358

Husker du et par år tilbage, da en muslimsk censor nægtede at give hånd til kvindelige studerende? Jeg har ikke gemt det, for det forargede mig i den grad, da jeg mener, det at give hånd er en universal respektfuld måde at hilse på sine medmennesker på.

Dengang advarede elevernes lærer faktisk eleverne om det på forhånd og opfordrede de kvindelige studerende til ikke at forsøge at give hånd for at undgå en forvirrende situation! Selv nu – mens jeg skriver det, bliver jeg arrig.. For hvad dælen er det for noget!?

Jeg nægter at tro på at nogen religion er så fordømmende og mandschauvinistisk. Desværre er religion som bekendt fri til fortolkning… Og vi er åbenbart ikke blevet klogere, selvom der er gået et par år siden denne sag.

For nu står vi der desværre igen – og denne gang er det faktisk nærmest værre.

Sagen om taxachaufføren og den manglende ligestilling

Kort fortalt drejer den nuværende sag sig om en taxachauffør, der for nogle måneder siden var inviteret til et særligt møde i selskabet for at høre om nogle betroede kundevendte stillinger. Her ville han ikke give hånd til selskabets kvindelige servicechef, men klappede hende i stedet på skulderen og undskyldte sig med, at hans religion forbød ham at berøre fremmede kvinder. Det endte så med at chaufføren ikke blev tilbudt en af de betroede stillinger, da cheferne frygtede fremtidige problemstillinger med en chauffør, der ikke ville give hånd til visse kunder. Altså kvinderne. For det er jo nu engang ikke særlig serviceminded at nægte håndsrækkelse til visse kunder.

Feminist eller ligelist? Hvad er du?

Det gjorde åbenbart chaufføren så fornærmet, at han bragte sagen op for ligebehandlingssnævnet, som nu har vurderet, at det var ulovligt at fravælge manden af religiøse årsager og oveni, det skal selskabet nu betale ti tusind kroner i erstatning til chaufføren!

Altså skal selskabet betale erstatning til chaufføren fordi, han er blevet forskelsbehandlet og føler sig krænket. En følelse, som hans tidligere servicechef sikkert kender, da hun højst sandsynligt også følte sig krænket, da han ikke ville hilse på hende bare fordi hun er kvinde!

Morale er godt – dobbeltmorale er dobbelt så godt!

For chaufføren klager jo netop over det, som han selv gør! Hvordan i alverden kan ligestillingsnævnet så give ham medhold og erstatningsret!!! Jeg begriber det ikke!

Forskel på en kvindes hånd og skulder?

Derudover forstår jeg ikke hvad forskellen er på en hånd og en skulder? Da manden jo sagde, at han ikke kunne give hånd fordi, han ikke måtte røre fremmede kvinder, mens han klappede den kvindelige servicechef på skulderen. Hvordan hænger det lige sammen?

Et feministisk udseende

Jeg vil ikke kommentere på den religiøse del af denne sag, da jeg mener, at religioner alle har det dilemma, at de fortolkes af mennesker – dvs der altid findes mange forskellige opfattelser og begrundelser som ikke altid er helt korrekte. Forskellen iblandt dem alle er, om vi undskylder eller begrunder vores opførsel med religion eller ej.

Dumhed og Ligebehandlingsnævnet
Jeg vil til gengæld gerne kommentere på dumhed, som jeg synes det er! For hvad i alverden har Ligebehandlingsnævnet gang i? I denne sag bidrager de da ikke til andet end øget forskelsbehandling og latterliggørelse af den manglende ligestilling.

Det er er trist. Utrolig trist og dumt. Hvordan ville de mon selv vurdere deres egen opførsel? Som lukningsegnet? Det tror jeg nok….
PS: Anne Sophia Hermansen har samlet nogle eksempler på ligebehandlingsnævnet forundrende afgørelser – læs om dem og hendes kloge betragtninger lige her

Kjoler og kvinder er noget helt unikt. Læs om den kjole som min mor aldrig glemte!

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.