Hjemmelavet parisertoast skal altid smøres godt med smør, så de bliver dejlig sprøde
Hjemmelavet parisertoast skal altid smøres godt med smør, så de bliver dejlig sprøde

Toast til aftensmad? Ej, det kan man da ikke…. Men hvorfor ikke?

 

Og netop derfor, fik vi det i går. Det er ikke jordens mest opfindsomme eller sunde mad, (det er vist ingen hemmelighed) men det smager godt, er nemt og hurtigt. Og vi blev mætte!

 

Det sjove er, at jeg mange gange, da jeg var ung og single, spiste både toast, madder, eller pasta med zoya og smør til aftensmad. Altså mega kedeligt, grøntsagsløs mad, som smagte godt og var nemt og hurtigt.

 

Men pludselig var jeg gift og mor og pressede mig selv til “rigtig” varm aftensmad hver dag med grøntsager og proteiner.

 

Og nok er det sundt med grøntsager – men jeg ved, at stress er usundt.

 

Sååå spørgsmålet er, hvad der mon egentlig er sundest? Vi presser os selv og bombarderes med sund økologisk kost her og der, men livet er altså kort og tiden med dem vi elsker, vigtigst.

 

Derfor nød min mand og jeg vores toasts. Vi drak rødvin til, snakkede og hyggede og havde en dejlig aften.

Og den lille var bestemt begejstret og dyppede både i ketchup og sennep.

 

Mellemrum

Sådan laver jeg mine parisertoasts:

  • Indvendigt smører jeg ketchup på det ene brød og sennep på det andet
  • Så lægger jeg skinke og ost i (gerne cheddar)
  • Og papirtynde skiver løg (hvis du er til det)
  • Så klapper jeg dem sammen
  • Smører smør på ydersiden af brødene på både over- og undersiden
  • Putter dem i toasteren og Voila: Klar til spisning 🙂

 

Mellemrum

Dansketoasts:

Det kalder jeg en særlig variant som min ene storebror opfandt, da vi var børn.

Han puttede simpelthen leverpostej og rødbeder i toasten og smurte stadig smør udenpå.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men varm leverpostej smager som bekendt dejligt og det gør de danske toasts altså også.

Prøv dem – og sig hvad du synes herunder 🙂

 

 

About the Author

Nicola

Share your thoughts

Your email address will not be published. Required fields are marked

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Want More Great Content?

Check Out These Articles 

>