Jeg er da feminist. Det tror jeg da nok jeg er! Altså....

  Problemet er jo bare, at jeg jo ikke er sikker på at din opfattelse af feminisme, er den samme som min. For i bund og grund går jeg ind for ligestilling på alle niveauer, køn, racer etc. Så her er hvad jeg tror på:   Jeg tror på: - At kvinder skal og bør have samme rettigheder som mænd - At kvinder skal have samme løn for det samme arbejde - At kvinder ikke skal straffes i form af manglende pension etc fordi det nu engang er os, der bærer børnene og dermed holder mest barsel   MEN jeg tror også: - At forskelsbehandling altid vil finde sted – desværre - At en stor del af den manglende ligestilling mellem kønnene skyldes kvinderne selv - At kvinder skal engagere sig endnu mere i politik og demokrati, hvis de vil høres

Og måske mest mystisk af alt, så tror jeg IKKE at ligestilling er muligt!

For faktum er, at vi er forskellige. Og heldigvis for det. Jeg ønsker ikke et kønsløst samfund hvor alle og alt er ens og ”udvasket”. Jeg ønsker derimod et samfund og en verden med lige muligheder for dem der vil og tør. Det er mit aller største ønske for alle – for det drejer sig ikke om mørkgløede præsidenter eller kvindelige statsoverhoveder.  

Det drejer sig om at alle – uanset køn – har mulighed for at forfølge deres drømme og lyster på lige fod med alle andre. Hvad end de drømme måtte være.

  Men hvordan når vi dertil? For tanken er jo smuk og jeg tror faktisk også, at de fleste er enige med mig i mine ønsker.

Ja, hvor skal vi starte???

Som med alt andet, vil mit svar være med os selv.

Med små skridt.

Start med at kig indad.

Behandler du selv piger og drenge, mænd og kvinder ens? Sikkert ikke… Og det er også ok for som forældre kan man faktisk bedst behandle sine børn ens, ved at behandle dem forskelligt. Men er du kvinde, sørger du så for at være en god rollemodel? Du kan som mor jo ikke tro, at du kan opdrage din datter til at tro på at alt er muligt for hende, hvis du selv ”undskylder” dit livs mangler med dit køn, din krop, din mand eller manglen på samme. Tør du tro nok på dig selv til at kræve den løn du fortjener? Ansætter du selv kvinder i den fødedygtige alder eller kvinder med småbørn? Sørger din arbejdsplads for at være attraktiv og fleksibel for mødre? Hvis ikke – hjælper du så med at gøre opmærksom på denne mangel? Og bakker du dine kollegaer og veninder op når deres børn er syge eller maven smerter pga menstruationen? Eller stikker du knive i ryggen og påpeger fraværet?

Dagligt tager du tusindvis af valg. Husk, at vælg det der er fair – ellers får vi aldrig en lige verden med lige rettigheder og plads til alle – også feministerne.

  Et feministisk udseende?