Glæden ved en fisk
I morges var Dixon lettere touchy. Det er faktisk sjældent han er det, men han er selvfølgelig også kommet i den trodsige alder hvor grænserne prøves af... Hver gang han ikke fik sin vilje, brokkede han sig, pev og skreg.
Sådan rigtig hyggelig stemning, når man selv er træt, plaget af graviditetskvalme og egentlig bare gerne vil have ro. (Du fornemmer nok sarkasmen og ja, det var en af de morgener, hvor jeg havde svært ved at overdøve hans energi, men min egen normale positive energi.)
Heldigvis fik jeg hjælp fra et uventet sted!
I en fisk - eller rettere sagt, i en sæbepumpe med en fisk i!
Mens Dixon skreg og råbte fik jeg lokket ham ud på badeværelset, hvor vi skulle børste hans tænder. Hans skrigende stemme drænede min energi og skabte en form for is-hovedpine hos mig.
Så lykken var stor, da hans gråd stoppede og han fuldstændig overrasket udbrød: "Fiiisk!" mens han pegede på den nye sæbepumpe.
Nysgerrigt trådte han op på sin skammel, lænede sig ind over vasken, pegede på "fisken" og sagde så: "Mig bange fiiisk" og trådte ned fra skamlen.
"Nej da skat. Se hvor lille fisken er og hvor stor du er. Fisken er bange for Dixon,"sagde jeg uden at ane om det er den korrekte måde at håndtere det på. (Ved du noget om det?)
Dixon kiggede på mig med et skævt smil og slog så ud i et grin, hvorefter han igen trådte op på skamlen og kiggede nærmere på fisken.
"Fiiisk - fiiisk, mig lege fiiisk. Mig ha' fiiisk i legestue. Mig fiiisk Goy."
"Goy" er hans ene pædagog, der faktisk hedder Joy og som han er meget glad for. Jeg måtte derefter fortælle ham, at vi altså ikke kunne have "fisken" med i "legestuen" (Dixons navn for vuggestue)
Det var tydeligt, at han ikke var helt tilfreds, men humøret var da heldigvis stadig godt og tænderne blev børstet uden problemer, mens han selvfølgelig kiggede på fisken i sæbepumpen.
Og det er jo netop det med små børn - de værdsætter de små helt enkle ting, som vi andre nemt overser i hverdagens travlhed hvor fantasien nemt glemmes.
Og en ekstra bonus er, at hver gang jeg nu kigger på sæbepumpen og fisken, smiler jeg og tænker:
"Mig lege fiisk"!
Tissekoner, børn og svære svar!
Det har lige været Valentimes dag og selvom det ikke er noget jeg går op i, så går jeg meget op i kærlighed. Dette skriv er fra 2016 hvor jeg beskriver lidt af mine forældres imponerende lange kærlighedsforhold – i år har de kendt hinanden i 53 år!!! Er det ikke ALT FOR VILDT! Så
En af mine bekendte er lige død. Vi delte opgang. Oplevelser og nu minder. Måske har du fulgt hende på Facebook i gruppen “Støt Camilla til et længere liv.” Vi var mange, der støttede Camilla, men desværre blev hendes liv ikke længere end at det sluttede mandag d. 31 januar 2022. Camilla blev kun 36
Er du i tvivl om du skal putte dit barn i børnehave? Læs hvorfor vi valgte børnehave til vores børn fordi og på trods? Forleden blev jeg spurgt om hvorfor vi puttede vores børn i børnehave. Min første reaktion var, fordi vi var nødt til det. Men da jeg tænkte videre, konkluderede jeg faktisk noget