Når der er børn i hjemmet, er mobning ofte et samtaleemne. Det er det i hvert fald hos os, hvor min 12-årige bonussøn desværre løbende udsættes for det.
Mobbeofferet mobber selv
Dog kender hans far ham så godt, så når vi endelig finder ud af at han er blevet mobbet (han fortæller det aldrig selv, det kommer først frem, når vi spørger ind til om der er nogen, der har været dumme i skolen den pågældende dag) viser det sig ofte, at han også selv har været provokerende eller ligefrem selv sagt grimme og dumme ting til de andre.
Det jo både træls og svært at hjælpe med som forældre, men vi taler det altid igennem og taler om hvad han kunne have gjort anderledes for at situationen havde udviklet sig positivt.
Ofte forventer han desværre også at dagen bliver kedelig og træls og ja, så bliver den jo også det, for vi ser nu engang dét vi ser efter.
Lars Løkke Rasmussen
Anyway - drengen er ked af at han er lav. For det er han. Han er 12-år, men på højde med en 10-årig, så han er et nemt offer. Især fordi han også er en af de eneste drenge i klassen, der ikke gider spille fodbold etc.
Forleden talte vi igen-igen om hans (manglende) højde og at han både kunne vokse mange år endnu og at højden derudover ikke havde noget med lykke, glæde eller et godt liv at gøre.
"Det er ligesom ham der lille Lars," sagde han.
"Øøøh hvem skat?" spurgte vi uforstående.
"Ham der lille Lars i fortalte om, som ikke var særlig høj, men som har det aller sværeste job."
"Nååå statsministeren Lars Løkke Rasmussen ," udbrød vi grinende.
"Han er også lille, ik?" spurgte bonussønnen.
"Ja, det er han og ved du hvad - det har ikke betydet en dyt i hans liv. Han har måske tænkt over det - ligesom en med flyveører tænker over det og en med mellemrum mellem tænderne tænker over det. Men det har ikke stået i vejen for hans drømme. Det er måske ligefrem en fordel, fordi folk har kunne huske ham på det!"
Nytårstale, Facebook og forventninger!
Bonussønnen nikkede tilfreds og talte videre om skolen mens jeg småfilosoferede i mit indre:
Det er nu engang sådan, at intet kan stå i vejen for det vi virkelig gerne vil og drømmer om, hvis vi er villige til at arbejde hårdt, dygtiggøre os, betale prisen og bede universet om hjælp - og måske vigtigst af alt: Tro på det og forvente det gode!
Og som "Lille Lars" selv sagde i nytårstalen - vi må skrue ned for Facebook og op for forventningerne!
Skål for det - og for alle de små :-)
