Retouchering af modeller med timeglas, der er smallere end taljen på en Disney prinsesse. Kvinder med gråt hår, der ganske vist skal signalere modenhed, men hvis hud er fuldstændig glat, ligesom mormor-armene er udskiftet med en Jernladys biceps.  Ben uden åreknuder, modermærker og hårstrå og hårpagter (altså dem på hovedet) hvis længde og volume får rekorderne i guinness rekordbog til at blegne.

Ved du hvad, jeg taler om?

Jeg taler selvfølgelig om retouchering af billeder. Et fænomen, der for længst har gjort sit indtog i medieverden.   Men nu har den franske regering vedtaget en lov, pr. 1 oktober (2017), som gør det lovpligtigt at anmærke reklamebilleder, der er blevet retoucheret. Grunden hertil er: »At eksponere unge mennesker for normativer og urealistiske kropsidealer fører til en følelse af selvhad og dårligt selvværd, som kan påvirke folks sundhed«, siger Frankrigs social og sundhedsminister, Marisol Touraine, ifølge BBC. Og jeg må tilstå, jeg er VILD MED DET! ♥

Rend mig i retoucheringen...

For hvor er jeg bare uendelig træt af at vi er blevet så kunstige, at vi ligefrem skal skrive #NoFilter når vi er naturlige. Retouchering er blevet så stor en del dagligdagen at vi ikke engang tænker over det. Vi ser det og gør det bare.  (Jeg gør det også selv!) MEN hvad er det vi lærer de unge mennesker? Hvad er det vi lærer os selv? Hvad beviser vores hang til retouchering? At man ikke er god nok, når man bare er sig selv? At man skal være make-uppet og retoucheret til ukendelighed, før man tør vise sig frem? Før man må, kan, skal?

Fotofilter eller livsfilter?

Desværre tyder en del på at fotofilteret er blevet så inkorporeret i vores gøren og laden,  at det er gået hen og blevet et livsfilter. Det naturlige og det ægte drukner i primers, hairextentions, farvede kontaktlinser, afblegede tænder, shapende undertøj og ekstreme wunderbras. Og det stopper ikke der! Vores hjem skal indrettes på bestemte måder med Kähler vaser og aflange fliser, så vi også her viser, at vi er glatte og med på moden. Desperat forsøger vi at få vores hjem til at ligne de uvirkelige boligreportager, som altid viser billeder af mega nymalede stuer, overdrevet fantastisk stemnings lys og grønne græsplæner med så farverige blomster at man skulle tro, de var fløjet ind fra Avatar filmen.

Hvad bliver resultatet af vores higen efter det perfekte retoucherede liv? 

  En generation - måske et helt land, fyldt med minimalistisk indrettede hjem og virtuelle fotobøger fyldt med retoucherede selfies og duck-faces? (Kysse/ande munde billederne) Set i det perspektiv, er det jo ikke underligt, at piger helt ned til 10 år gerne vil sminke sig, om end det er tragisk. For ja - det synes jeg altså det er. Kald mig bare gammeldags, jeg er nok også 80+ indvendigt, for jeg synes nu engang at det er sørgeligt at reklamer målrettet børn retoucheres så meget at virkelighedens børn ikke engang kan skelne dem fra de ægte.

Tro ikke på alt hvad du ser

Som voksen kan jeg som regel godt se, når noget er retoucheret. "Hvis det er for godt til at være sandt, så er det dét nok også," plejer som regel at være en meget god målestok. Alligevel må også jeg tilstå, at jeg da også påvirkes af de mange smukke billeder af smukke mennesker, smukke hjem og smukke børn og ofte kigger i spejlet med manglende begejstring. Det er sørgeligt, men jeg er i det mindste sandt.

Fri til at være den du er

Så i dag hylder jeg det franske initiativ. Ikke med snegle, ost og rødvin, men med oprigtig beundring og glæde og et håb om at vi i Danmark tør gøre det samme. Vi var foregangsmænd med fri porno og kvinders ret til at stemme. Hvor ville det være dejligt, hvis også vi slog et slag for at skelne det kunstige fra det ægte. For det er vel netop der, at friheden ligger gemt. I viden, oplysning og frie valg! Lidt mere om nøgne mennesker, frisind og forskrækkelse   Klapper du også med dit indre "back to basic"-agtige - flag, så lad mig endelig høre :-) ♥ ♥ ♥   Følg mig på Facebook lige her  eller på Instagram