Ligestilling har altid interesseret mig. Eller – det er faktisk forkert, for det er nok nærmere manglen på samme og årsagen hertil, som interesserer mig.

Jeg er dog også nået frem til den konklusion, at ligestilling er… umuligt! Ja UMULIGT! Simpelthen fordi, vi er forskellige.

Det jo egentlig ret enkelt, for vi kan jo sagtens have lige muligheder, selvom vi har forskellige udgangspunkter.

 

Ligestilling og lige muligheder

Akkurat som man kan mene, at to børn fra hver sin ende af landet, med hver sin økonomiske baggrund har. For de har jo begge mulighed for at dygtiggøre sig og komme i et gymnasium og videre på en større uddannelse. Hvis de vil og kan. For selvfølgelig spiller mulighederne – altså de mere fysiologiske/genetiske også en rolle – ligesom vores social/kulturelle baggrund gør. Uha sikke mange fine ord jeg lige fik luftet der.

Så lad mig komme med et konkret eksempel fra det virkelige liv. Min søn sover stadig inde hos min mand og jeg, så om aftenen når vi skal i seng, lister vi os ind uden at tænde lyset. I gangen har vi vores klædeskabe (jeg har så også et ekstra i soveværelset til at mit fine tøj – dvs glimmer- og pailletskabet, ja, jeg er en heldig kartoffel:-)) og da vi begge er lige dovne, tager vi ikke tøjet af og lægger det der kan genbruges på plads. Nej, i stedet lægger vi det i hver sin stol. (det hænger så også sammen med at den der lufter hunden den næste morgen hurtigere kan komme i tøjet og ud af døren med det trængende kræ:-))

Feminist eller ligelist? Læs mere her….

 

En topløs æggemad?

Men mens min mand stripper ned til næsten ingenting, kunne jeg aldrig drømme om at rende rundt med frit flyvende babser og et par trusser, når jeg slukker hytten ned og stiller kopperne i opvaskeren etc. Ikke fordi jeg har et problem med nøgenhed – jeg ville bare aldrig gøre det. Så hver aften når vores søn skal puttes skal jeg huske at hente min natkjole i sengen.
Er det manglende ligestilling? Nej ikke ligefrem. Men det er forskellighed – for vi er forskellige. Også rent fysisk. Min mand ville jo sagtens kunne sidde og spise frokost ude på altanen i bar overkrop, men jeg ville da aldrig sidde topløs over æggemaden!
På samme måde har jeg det med babserne inden sengetid. De flyver ikke rundt omkring, om man så må sige.

Længe leve ligestillingen OG forskelligheden

“Problemet” (tror dog ikke engang jeg kan retfærdiggøre at kalde det det) er selvfølgelig ikke større end at jeg bare burde få lavet en plads til natkjolen ude i mit klædeskab i gangen. Så ville det være løst. Men det glemmer jeg jo hver morgen! Hjernen er en doven vanesyg satan. Men jeg ved også, at hvis det virkelig var et problem for mig, så havde jeg jo ændret vanen. Det er mest af alt bare et eksempel og bevis på, at vi ikke skal forvente at være eller blive fuldstændig lige kønnene imellem, for det kan vi ikke. Og heldigvis for det. For der er da mange vidunderlige ting ved mandekroppen, som jeg bestemt ikke ville undvære og jeg synes da også, det er dejligt at være kvinde og kunne “dresse mig op til det,” når mulighederne er der.
Så min mening med dette indlæg er egentlig kort fortalt. Vi er forskellige – og tak for det!

Men hvad mener du? 🙂

 

PS: Her kan du læse om min udfordring engang jeg sad over for en mandlig chef med en pakke kleenex… 

About the Author

Nicola

Share your thoughts

Your email address will not be published. Required fields are marked

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Want More Great Content?

Check Out These Articles 

>