Det er sjældent en sætning, der gør mig stolt eller glad, men lige nu gør den det. Jeg er faktisk helt vild glad - nærmest lykkelig over, at jeg buler. For der vokser nemlig en lille dreng indeni mig ♥ ♥ ♥ :-) :-) :-) (ja, det er DYBT underligt at tænke på at der vokser en tissenmand indeni mig, men altså, sådan er det jo!) Det har været en lang proces og jeg har ikke talt højt om det af flere årsager. Først var der mistanke om at jeg (igen) var gravid udenfor livmoderen.   Så opdagede lægerne en kromosonfejl - for dernæst at korrigere den, men have opdaget en ny, for endeligt at undersøge Jonas og jeg og konkludere, at barnet bare har en eller anden kromosonfejl som Jonas åbenbart også har og som er ufarlig!   Det har været sindssyg hårdt og opslidende for nerverne og mit i forvejen svingende humør. (og altså også hårdt for parforholdet :-))   Derudover har jeg haft det skidt - som i virkelig skidt. Har kastet op indtil uge 22, hvor lægen endelig gav mig nogle piller som har stoppet det (til gengæld virker de søvndyssende og jeg er nu kronisk træt!) jeg døjer stadig med svimmelhed og har det generelt ikke godt.   MEN jeg er glad. For vi skal igen være forældre og udvide familien. (Min mand bliver nu far til 4 drenge!!!) Som mor er jeg fyldt med fejl og mangler. Sådan er det bare!   Jeg kommer til at skrive en masse om det. Om min store appetit og dermed store vægtøgning, om mine crawings, min frygt, mine hormoner og om at være skuffet over kønnet (og skamme sig) om glæderne og alle de medfølgende elementer som halsbrand, prutter og tudeture!   Ak ja, der er sjov læsning i vente, men for nu vil jeg nøjes med at afsløre nedenstående foto af mig selv! Det føles monster grænseoverskridende - men F*** it - jeg taler jo altid om at vi kvinder skal turde stå ved os selv i al vores herlighed. Så her er jeg (og Mr. Mini :-))  

      Er bombet lokum og et manglende børneværelse. Livet som familie byder på mange udfordringer!