februar 29, 2016
Det der med at være mor synes jeg ikke er super nemt. Det er faktisk enormt svært. Og som en veninde sagde til mig: Det er nok det største ansvar, man kan påtage sig. Det må jeg give hende ret i. For jeg synes, det er hårdt at være mor. Faktisk sindssyg hårdt. Der er så mange tanker, bekymringer, følelser og glæder der al sammen hvirvler rundt samtidig med man gør det umulige for at glæde den lille (og ofte utaknemmelige) terrorist. Det er hårdt at være forældre! Det er en kendsgerning. Det er også udviklende, givende og forrygende. Ligesom det også er opslidende og frustrerende. Det der med konflikter er især opslidende og desværre er det sådan, at livet med børn er et liv med konflikter. Nu hurtigere du indser det, nu lettere bliver det for dig. Eller det gjorde det i hvert fald for mig. Frem for at opfatte konflikter som noget skræmmende og skadeligt som tynger os med skyldfølelse og trist humør, så husk at det er helt normalt. Konflikter er naturligt og faktisk en præmis for et godt familieliv. Hver eneste gang, der er en konflikt siger jeg nu til mig selv: Det er ok Nicola. Et liv med børn, er et liv med konflikter. Det hjælper mig faktisk! Det gør at jeg letter kan fokusere på konflikten og på at få den løst frem for at jeg kommer til at fokusere på min søn og hans tårer og mine følelser omkring det. Jeg blev mor og angsten flyttede ind sammen med tremmesengen... Når konflikterne så er der, så hjælper det mig også at huske på, at jeg er den voksne. Nok kan konflikter ikke undgås, men jeg bestemmer, hvor meget plads til skal tage og hvor meget tid de skal optage! Hvis jeg for eksempel kan forudse en potentiel konflikt - fx hvis jeg er i Netto og bonussønnen beder om slik eller lignende, så svarer jeg hurtigt nej og spørger derefter ind til noget i hans liv som jeg ved at han som regel gerne vil tale om.  Det kan være noget om en legeaftale, eller et computerspil eller lignende. Jeg kan ikke garantere det vil virke for dig, men prøv det og se om det gør. Forsøg skader i hvert fald ikke og husk så, et liv med børn er et liv med konflikter. Det gør dig ikke til en dårlig mor/forældre - tværtimod, at opdrage sine børn giver konflikter og det er helt ok. Det er faktisk et tegn på at du gør dit arbejde ordentligt! Husk det - og har du nogle gode råd, erfaringer og ideer, må du MEGET gerne dele dem med mig her på siden. Jeg håber, at høre fra dig :-) Nogle gange glæder jeg mig over jeg kun har en søn. (selvom en datter også ville være pragtfuldt!) Her kan du læse om min mor og den kjole jeg så men som hun aldrig glemte!  

About the Author

Nicola

Want More Great Content?

Check Out These Articles 

47 års kærlighed

Det har lige været Valentimes dag og selvom det ikke er noget jeg går op i, så går jeg meget op i kærlighed. Dette skriv er fra 2016 hvor jeg beskriver lidt af mine forældres imponerende lange kærlighedsforhold – i år har de kendt hinanden i 53 år!!! Er det ikke ALT FOR VILDT! Så

Read More

Kvinden, der havde alt – på nær tid

En af mine bekendte er lige død. Vi delte opgang. Oplevelser og nu minder. Måske har du fulgt hende på Facebook i gruppen “Støt Camilla til et længere liv.” Vi var mange, der støttede Camilla, men desværre blev hendes liv ikke længere end at det sluttede mandag d. 31 januar 2022. Camilla blev kun 36

Read More

Hvorfor puttede du dit barn i børnehave?

Er du i tvivl om du skal putte dit barn i børnehave? Læs hvorfor vi valgte børnehave til vores børn fordi og på trods? Forleden blev jeg spurgt om hvorfor vi puttede vores børn i børnehave. Min første reaktion var, fordi vi var nødt til det. Men da jeg tænkte videre, konkluderede jeg faktisk noget

Read More