“Farmor jeg kan ikke lide tissekoner, jeg synes de er ulækre!”

Sætningen kommer fra min 3-årige nevø, sidst han besøgte mine forældre. Min mor blev forståeligt nok lidt paf og undrede sig – især fordi drengen også har en storesøster.

Men hvad svarer man lige i den situation? Ja, jeg er glad for det ikke var mig. Men min mor er dronningen af Coolness, så ganske roligt svarede hun:

“Nå, men det kan du sikkert, når du bliver ældre!” 

Bum. Så sagde drengen ikke mere.

Ved du hvad en tissekone er?

Og mens jeg morer mig over det, har jeg alligevel tænkt over hvad dælen jeg skal svare, hvis min egen søn engang i fremtiden ytrer samme mening. For måske ønskede min nevø en samtale om det. Måske ikke. Jeg ved det jo ikke, men jeg tænkte over det.
Derfor spurgte jeg senere min mand, om hvad han ville svare, hvis han stod i samme situation:

“Man skal ikke sige ad om noget man ikke har smagt!” Ja han er (lidt) lummer… så da jeg efterlyste lidt seriøsitet svarede han:

“Jeg ville nok starte med at spørge, om han egentlig vidste hvad en tissekone var og derefter spørge hvorfor han ikke kan lide dem.”

Det giver meget god mening i mit hoved, men min indre feminist er stadig sur. (Barnet mener selvfølgelig intet mandschauvinistisk i det, men jeg frygter, at det kan være starten på et skråplan, hvis et barn får lov at udtrykke foragt over menneskekroppen ligegyldig hvordan den så end måtte se ud.)

Så min mand og jeg talte lidt frem og tilbage og var heldigvis enige om at det var vigtigt også at understrege, at det ikke var pænt at udtale sig sådan.

Dårlige jokes og konsekvenserne af dem

Vi havde for nylig en samtale med min 12-årige bonussøn, som netop omhandlede jokes om overvægtige mennesker, efter han havde lagt en billede op på Instagram med to små drenge, der grinede og hvor der stod:

“So I told him: Yo mama is so fat, that even Dora can’t explore her.”

Dora er en tegnefilm om en lille pige, der går på opdagelse i hele verden og joken lyder nogenlunde sådan her på dansk:

“Så jeg fortalte ham, at din mor er så tyk, at ikke engang Dora kan gå på opdagelse i hende!”

Bonussønnen tænker stadig ikke så langt frem, så han griner jo bare uden at tænke på konsekvenserne. Men den aften gjorde vi meget ud at forklare ham, at enhver joke, der kan gøre nogle kede af det, er en dårlig joke.

Bonussønnen forstod det og sagde selv:

“Det er lidt som når nogle gør grin med at jeg er lille”

(han er ikke særlig høj) Læs mere om hans højde, mobning og Lille Lars lige her 

“Det nemlig rigtig,” svarede vi stolt.

De er sgu kloge de små knægte, når først man tager sig tid til at tale med dem – det er nærmere os forældre, der kommer til kort, når det drejer sig om kloge svar.

Læs om den dag min stue blev kaldt et bombet lokum……