Sex, lyst og ægteskabet

_20151107_215226

‘Et samleje om dagen holder skilsmissen væk’.

Tyg lige på den… Et samleje om dagen! Jeg ved, min mand ikke ville være imod (jeg er en heldig kvinde:-)) og det ville jeg faktisk heller ikke, men et samleje om dagen! Hvem i alverden har kræfter, tid og energi til det? Ud over teenagere og nyforelskede under 40? Jeg spørger bare….

Jeg er bare menneske og nogle gange er jeg kold, arrogant og skide irriterende…

Nå men anyway. Sætningen er slet ikke min. Den tilhører præst og forfatter Poul Joachim Stender. Han mener nemlig, at vi taler alt for meget om lyst til sex i forholdt til pligt til sex! Hmm!

Kæmp for det du har kært

Altså i et ægteskab er lysten der måske ikke hver aften, men lysten kan trænes, hvis netop den dyrkes. Det er præstens budskab: Vi skal arbejde for det og især, når vi er så heldige, at have fundet en vi elsker. Så skal vi ikke bare ignorere dialogen gennem kroppene og erotikken. Dér skal vi også kommunikere.

Gift dig aldrig med en hjælpsom mand! Læs hvorfor lige her

Skab lyst til sex

Det er svært at være uenig med manden. Personligt mener jeg også, at lysten skal dyrkes og tilvælges. Man får ikke lyst bare fordi, man siger, man vil have det. Man skal skabe lysten – hvad enten det kræver et langt varmt bad før sengetid, nyredt seng, massage af skuldrene, roligt zen-musik eller hvad der nu virker for dig.

Du er ansvarlig for din egen lyst og kan du samtidig stimulere din partners med respekt og kærlighed, så er jeg ikke i tvivl om at lysten og ægteskabet varer ved. Det er i hvert fald mit (og præstens!) håb <3

 

Læs mere om den interessant præst i artiklen lige her 

 

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.