Dixon er kun 20 måneder gammel og har stadig lungebetændelse. Det gør helt ondt i mit hjerte. Han er jo bare en stor (MEGET STOR :-)) baby og nu med lungebetændelse.

Lægen ordinerede primcillin i tabletter til ham, men efter tre dages kamp hvor han måske har indtaget 1,5 pille og skulle have indtaget 9, ringede jeg frustreret og opgivende til lægen, som heldigvis grinte og sagde:

“Du får da bare noget imacillin”!

NÅÅÅÅ! Det gør jeg da bare! 🙂 🙂 🙂 Hun fortalte, at lægerne skal ordinere primcillinen først, da den er smalpektret og at imacillinen kan være længere tid om at virke, da den er bredspektret. “Men det skal nok virke” sagde hun helt roligt og positivt.

Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg var da Dixon og jeg susede ned til apoteket.

Første gang Dixon fik flydende penicillin nægtede han totalt at drikke det – og også dengang fik vi imacillin i stedet. Det kan du læse om her

Da vi kom hjem hælde jeg den op i et snapseglas, som sidst. Men modsat sidst, kiggede Dixon skeptisk på det og nægtede at drikke. Forståeligt nok, for hele weekenden havde vi jo forsøgt at skjule penicillinen i diverse fødevarer, så hans tillid til mig (og min mand) var lig med nul. Så jeg hældte mælk (ganske vist soya, men det så han ikke) op i endnu et glas og skålede med ham. Ganske langsomt løftede han sit glas, men han drak ikke før han så, jeg gjorde det samme. Heldigvis udbrød han det allerbedste han kunne, da glasset var tomt. Bestemt og energisk sagde han :“Mer!”

At være mor er et liv fyldt med angst. 

PS: Vi har bemærket, at Dixon hoster MEGET mere når han får mælk, så vi har erstattet mælk med vand, juice og kold te.

Skæve ben og tykke fødder? Læs mere her…