Egofobi og hensynsbetændelse!
Som ordelsker bliver jeg NØDT til at dele disse to ord med dig. For er de ikke fantastiske?
De er ikke min egen opfindelse, så jeg kan ikke tage credit for dem. Desværre.
Det kan coach Helene Rosendal til gengæld, da de er hendes opfindelse. (Du kan læse mere om hende her)
Det der fangede mig ved hendes skriverier er, at vi er mange, altså RIGTIG MANGE, der er ELENDIGE til at sætte os selv først.
Vi tager så meget hensyn til alle andre, at vi ender med at have en slags egofobi!
(Du ved ligesom man kan have Araknofobi hvor man er bange for edderkopper)
Kender du det?
Det gør jeg. Alt for godt, desværre. Jeg kan sagtens sige dig hvad, min mand, min mor, min søn, min bonussøn etc har brug for – men jeg har faktisk ofte svært ved at vide, hvad jeg selv har brug for! Ja, det jo helt absurd!
Men jeg arbejder på det og jeg er heldigvis blevet meget bedre.
Noget af det jeg selv har lært er, at for at ændre de dårlige vaner med kun at tage hensyn til andre og blive bedre til at pleje og passe mig selv, har det krævet, at jeg undersøgte hvad jeg egentlig gik og troede på. Altså hvilke usagte sandheder/normer/leveregler levede jeg efter?
Hvilke leveregler lever du efter?
Det er ikke noget man særlig tit taler om, men når først man begynder at tænke over det, åbner der sig en helt ny verden! Det gjorde der i hvert fald for mig.
Indenfor coaching taler man meget om overbevisninger og om dem man har støtter eller forhindrer en i at være den, man gerne vil være:
FX vil jeg gerne være en god mor og idet har jeg en grundlæggende overbevisning om at sund mad er vigtigt og et bevis på at jeg er en god mor. Derfor vil jeg lave rigtig aftensmad (altså varm mad) hver dag, hvor der indgår grøntsager på en eller anden måde.
Jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved det, jeg mente bare, at det var den rigtige måde at være mor på. Også selvom det stressede mig meget… Så stop lige op og tænk over det!
Måske skaber dine leveregler faktisk mere stress end glæde i dit liv!
Men da jeg selv blev syg med stress indså jeg efterhånden, at mine egne krav til aftensmaden var noget af det der øgede min stress.
Der var ingen i min familie, der krævede varm sund aftensmad. INGEN. Det var udelukkende en overbevisning, som jeg selv havde taget til mig og dyrket. Helt frivilligt! Lige indtil det hang mig ud af halsen.
Da jeg havde det aller værst, blev jeg svimmel eller ramt af angstanfald mens jeg lavede mad!
Heldigvis sagde min mand en dag:
“Hvorfor får vi ikke bare rugbrødsmadder?”
“Øhhh rugbrødsmadder!??? Det kan man da ikke,” svarede jeg vist nok.
“Hvorfor ikke?” spurgte han insisterende.
HVORFOR IKKE? Tjaaaaaa…. Det er da egentlig et ret god spørgsmål. For det er jo faktisk ret sundt med fuldkorn.
Man kan sagtens få lidt grøntsager til i form af agurk, peberfrugt eller radiser eller hvad med en rugbrødsmad med avocado og tun? Det er både sundt og super hurtigt.
Så nu er min overbevisning, at for at være en god mor for min dreng, (og en god partner, datter, veninde, søster etc) skal jeg først og fremmest være god ved mig selv!
Det er en overbevisning, der støtter mig og hjælper mig med at prioritere mig selv, når egofobien og hensynsbetændelsen stikker sit fæle ansigt frem.
Sådan holder du op med at spænde ben for dig selv
Hvad med dig? Hvad gør du for at forhindre egofobien og hensynsbetændelsen?
Jeg vil VILDT gerne høre om det, så del endelig dine tanker herunder eller i Facebookgruppen “Ordpigen”
Der findes ord, der gør dig blind. Læs hvilke her!