Kender du det med at man tømmer kameraet, dropboxen eller mobilen og hiver billederne ind i en mappe med et årstal. Sådan er jeg. Desværre.
For jeg vil faktisk ikke være sådan og har altid store planer om at få dem sorteret, men når det aldrig. Og det er så øv, for jeg vil VILDT gerne have dem sorteret, så jeg kan få fremkaldt nogle.
Jeg elsker nemlig fotoalbums. Det er faktisk en af mine yndlingsbeskæftigelser – at bladre i et fotoalbum og mærke glæden og varmen over mindernes tilstedeværelse i mit hjerte og på billedet.
Så nu vil jeg prøve at tage hul på – selvom det er svært. Det betyder, at jeg sorterer billeder, når jeg taler i telefon. (det kan jeg faktisk godt!) Og i går da jeg sad og sorterede nogle gamle billeder (siger ikke hvem jeg talte med af frygt for negativ tilbagemelding:-)) faldt jeg over ovenstående foto af mine forældre.
Vaskecafe og en overbetalt latte
Det er fra da jeg var single og boede på Nørrebro i en iskold 2-værelses lejlighed uden vaskemaskine. Der var heller ingen vaskekælder, men i stedet en nærliggende vaskecafe hvor ideen var, at man vaskede sit tøj mens man købte en overbetalt latte. Jeg kunne aldrig se fidusen i det – i hvert fald ikke for mig, men tøjet skulle jo vaskes. Så oftest hentede eller bragte mine søde forældre mig, så vi kunne ses og så mit tøj kunne blive vasket.
Medbragt vasketøj og aftensmad
Billedet er fra en dag hvor mine forældre kom med vasketøjet (den blå Ikea pose) og hvor min mor havde lavet aftensmad og tog med ind til mig, så vi kunne spise sammen. De vidste godt, at min tid var knap når jeg arbejdede i den anden ende af byen og cyklede frem og tilbage.
Men tænk lige over hvor enorm sødt det egentlig var af mine forældre. De bor 20 km nord for København og kørte hele vejen med medbragt vasketøj og mad for bare at være sammen med mig og lette mit liv.
Jeg har før fortalt om hvor kærlig min mor er er. Læs mere her
Den største gave
Noget af det forfærdelige ved at blive ældre er at indse, hvor utaknemmelig, jeg selv har været. Heldigvis kan jeg jo lære noget nyt hver dag og en af de ting jeg har fået bekræftet igen i dag er, at jeg ikke aner hvor uendelig stor mine forældres kærlighed er til mig.
Jeg håber, de ved det er gengældt og jeg ved, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at min søn vil føle sig ligeså elsket af mig og min mand, som jeg føler mig af mine forældre for det er uden tvivl den største gave man kan give sit barn.
Forkæl dit hjerte
Så hvis du også har nogle dejlige forældre, (hvilket jeg håber) så husk, at sig det til dem. Selvom de er rigtig voksne, har de også brug for en kærlighedserklæring fra tid til anden.
Vi er jo alle bare bankende hjerter. Så forkæl dit hjerte og del lidt kærlighed. Jeg ønsker dig en kærligfantastisk søndag!