Nå så fangede jeg dig? Hmm.. ja det er altså ikke fordi jeg mener at have knækket koden til det lykkelige ægteskab, men kan jeg give et råd videre, så er et at man aldrig skal gifte sig med en hjælpsom mand ! Mangler du forklaring? Okay – sagen er den, at min mand, er sådan en mand. En hjælpsom en. Og det burde jo være dejligt. Hvem ønsker ikke mennesker i deres liv, som spreder god karma? Personligt er jeg kommet i tvivl… For sagen er den, at han ALDRIG kan sige nej. Når nogen bedre om hjælp, hjælper han. Sådan er han. Og helt ærligt, så er det ikke alle jeg mener, fortjener hans hjælp. Og hvis (når) jeg siger det, kommer vi op og skændes om det. Selvfølgelig. For jeg kan ikke holde min mund og han bryder sig ikke om kritik. (som alle os andre) Jeg skulle måske øve mig i at sige tingene lidt mere ”forsigtigt,” men jeg er nu engang typen, der kalder en spade for en spade…. Men det værste er, når han skal hjælpe nogen og jeg samtidig mener, at jeg går og venter på hans hjælp. SÅ bliver jeg helt vildt sur. Virkelig sådan ”utiltalende-egoistiske-sure-madamme-agtig-sur”. Altså en helt anden type end den jeg normalt er :-) Indrømmet: Jeg kan være en total kælling....  For det jo det samme mønster hver gang. Når en ven beder om hjælp aftaler de en dag og så bliver det gjort. Når jeg siger: ”Gider du ikke bore det her billede op?” kan der ske to ting.   Den gode, lette og dermed meget sjældne løsning er, når hans svar er: ”Jo da” (dette betyder dog ikke, at billedet straks kommer op. Næ nej, det kan sagtens vare uger!) Den mere sandsynlige reaktion er til gengæld: ”Hvorfor det? Hvorfor skal det hænge der? ” og så bruger vi meget laaaaaang tid på at diskutere om det matcher ind og min mand ender som regel med at sige, at jeg altid bestemmer hvilke billeder vi har på væggene og jeg siger så, at det da kun er fair, når det er hans sofa og sodabord og så kører den derfra.   Kender i det? De der rimelig åndssvage og ligegyldige diskussioner? Åh please sig ja – for nu hvor jeg læser mine egne ord, kan jeg jo godt høre hvor latterligt det er….   Men altså, min vidunderlige hjælpsomme mand kan dermed gå i en slags ”Rasmus-modsat” stemning og så ender det som regel med lidt diskussioner efterfulgt af en længere periode hvor vi ikke taler om billedet. Når jeg så har fundet mod til igen at spørge, gør jeg det. Hvis jeg er heldig har tænke-perioden gjort han enig med mig. Hvis ikke, tager vi bare en til runde… Alt andet lige, er der intet af det der betyder, at billedet nødvendigvis kommer op at hænge lige med det samme!   Vi har prøvet at lave aftaler, men det er lidt ligesom når jeg lover mig selv, at nu skal jeg ikke spise chokolade mere. Der kommer altid en hammer god undskyldning eller simpel forglemmelse i vejen... Hvorfor hænger jeg så ikke bare selv billederne op? Livet med børn er et liv med angst... Desværre!   A) Min mand ville helt sikkert bruge meget lang tid på at fortælle mig at det han skævt. Jeg hænger mig ikke rigtig i om tingene er snor-lige, men det gør han altså. B) Han ville ikke være tilfreds med at jeg bare gjorde hvad jeg mente uden at have spurgt ham, for det er helt sikkert, at den ikke gik ubemærket forbi, hvis han tillod sig at gøre det samme mod mig C) Jeg synes sgu egentlig det er hans ”job” når nu jeg er bedre til at gøre badeværelset rent og ordne vasketøj end han er.   I al fairness kan jeg også godt til dels forstå min mands manglende begejstring for at hjælpe mig med mine boligprojekter. Jeg kan nemlig godt lide forandring og nyder at flytter rundt på møblerne og billederne. Tingene får helt nyt liv, når de får en ny plads. Det mener min mand bare ikke. Tværtimod, så mener han bare at det forvirrer. Så når jeg begejstret kommer og siger ”Skat jeg tænkte på noget.. nu har jeg fået en ide,” kan jeg næste se hans opgivne stressede blik før han overhovedet har hørt min sætning til ende. Nogen gange er jeg heldig og så har jeg rykket lidt rundt mens jeg var alene hjemme og hvis min mand kan lide det får forandringen lov at blive. Så bliver jeg glad. Både for forandringen og min hjælpsomme mand :-)   PS: Vores smukke bryllupsfoto er taget af dygtige Camilla fra www.grafiko.dk