“Bliver du ked af det nu,” spurgte lægens mens mine tårer trillede ned af kinderne.
“Ja, det gør jeg,” svarede jeg og undrede mig over hvordan han kunne være i tvivl.
Jeg havde været lidt bange for mødet fordi tallene flere gange havde været for høje og jeg vidste ikke hvor meget det betød.
Det betød åbenbart meget, for de beviste, at min krop er stærkt udfordret og har brug for insulin.
“Er du da bange for nåle?”
“Nej,” svarede jeg og rystende på hovedet.
“Er du bange for blod?” spurgte han.
“Nej, slet ikke. Jeg har været bloddoner,” svarede jeg.
“Hvorfor bliver du så ked af det,” spurgte han mens jeg bed mærke i at hans øjenbryn rynkede bag brillernes tykke stel.
“Jeg føler nok jeg har fejlet,” svarede jeg.
“Hvorfor føler du det?” spurgte han nu og var tydeligvis komplet forvirret.
“Fordi jeg ikke har kunne styre det selv,” svarede jeg.
“Du kan jo ikke styre din krop. Du skal bruge mere og mere insulin når du er gravid og det kan din krop ikke producere samtidig med at den gør modstand. Du er jo fyldt med hormoner, som blandt andet får insulinen til at virke dårligere,” svarede han tørt.
“Ja, men jeg troede jo jeg kunne regulere det med kosten,” svarede jeg mens jeg ihærdigt forsøgte at tørre tårerne bort i den nu ret så våde serviet.
“3% af de gravide får graviditetsdiabetes og af dem er der 20% der behøver insulin. Du er en af de 20%.”
Jeg nikkede.
“Hvorfor vil du ikke have insulin?” spurgte han nu.
“Det er ikke fordi jeg ikke vil, hvis det er godt for mig, det er nok bare det der med at skulle have medicin og endnu en ting jeg skal forholde mig til,” svarede jeg.
Nu var det lægen, der nikkede.
Nu var jeg ikke længere bare gravid. Jeg var patient. Syg af graviditetsdiabetes og skal til at stikke mig selv med en sprøjte. Noget der er meget langt væk fra den graviditets/barselsboble som jeg så gerne vil svæve rundt i.
Siden jeg fik konstateret graviditetsbetinget diabetes for en måned siden, har jeg skulle måle mit blodsukker 6 gange dagligt. Nu fortalte lægen, at jeg så også skulle til at måle det inden sengetid og hvis det var under 6.0 skulle jeg spise en rugbrød eller knækbrød. Samtidig med at jeg skal sprøjte insulin ind i låret morgen og aften lige inden målingerne OG stadig holde den ret strenge diæt hvor sukker, hvidt brød, alm. ris og pasta er forbudt.
Og netop fordi jeg regulerer insulinen SÅ dårligt som jeg gør, må jeg heller ikke spise smør (overhovedet) eller syltede ting som rødbeder og frugt er nærmest totalt udelukket, da tallet stiger drastigt hver gang jeg prøver. Jeg har flere gange forsøgt at “snyde” og spise vindruer sammen med rugbrød og mandler og bagefter gået en tur inden jeg måler mit blodsukker og alligevel bliver det for højt.
Det er drøn træls og meget frustrerende at kæmpe med denne diabetes.
Derudover skal jeg stadig besøge denne læge hver tredje uge og nu også diabetiker-specialisterne hver uge! Det er altså rigtig mange ture til hospitalet!
Målingerne af blodsukkeret er ret nemme og kræver bare, at jeg stikker mig i fingeren og måler blodet og skriver tallet ned i en lille bog.
Insulinen kommer i en smart “kuglepen-lignende-dims” som også bare skal rystet, så skal jeg sprøjte lidt ud i luften og derefter ind i låret. Så det er ikke fordi nogle af tingene er svære, men de låser mig. FX skal jeg måle blodsukkeret inden hvert måltid og præcis 1,5 time efter! Så jeg kan ikke bare lufte hunden eller handle ind om morgenen uden at tænke på det. Ligeledes må der max gå ti minutter fra jeg får insulin, til jeg spiser.
Så det er MANGE regler og lysten til at begive mig udenfor er lig nul! Jeg ved jo godt det ikke er verdens undergang, men det er besværligt og træls. Og når jeg så får lyst til al mulig mad som jeg ikke må få, får jeg desværre lidt ondt af mig selv… De satans graviditetshormoner gør det jo heller ikke lettere. (Græd fx i går da jeg luftede hunden og så et dødt egern!)
Men frustrationer og tårer hjælper jo intet og selvom jeg selv er digital, må jeg desuden erkende, at “Google” bestemt ikke er min ven for tiden. Jeg har nemlig læst om MANGE kvinder der sagtens har kunne regulerer deres diabetes med kosten og som ikke mener at det er svært etc.
Jeg kan kun sige én ting til det: Jeg er ikke enig!!
Graviditetsbetinget diabetes er S**** irriterende og drøn svært at leve med for mit vedkommende.
Jeg er i forvejen allergiker og mange fødevarer er forbudt, så sådan noget som light-sodavand og sukkerfrit slik kan jeg heller ikke spise/drikke fordi der er farvestoffer i. (og nej, knækbrød og mandler er altså ikke lige så hyggeligt som Toffee og Fransk Nougat!)
Stevia er til gengæld min ven, MEN mange Stevia produkter bruger andre sødemidler, som ikke er gode for blodsukkeret.(Typisk!) Læs meget mere om det og generel sukkersyge-kost for gravide lige her
Den aften jeg fik insulin-dommen kastede jeg op om aftenen og havde tynd mave og svedte først, så frøs jeg og så rystede mine ben. Heldigvis gik det fint den følgende morgen, da jeg tog anden dosis, så måske har jeg bare haft en rigtig off-day i går på alle mulige måder. Og måske har jeg fået for lavt blodsukker.
For det er en reel fare nu. Især fordi jeg stadig kaster op. Så kan jeg få de såkaldte hypoglykæmiske anfald hvor blodsukkeret bliver så lavt, at jeg enten skal drikke juice eller spise druesukker – efterfulgt af fornuftigt mad så som rugbrød/knækbrød.
Jeg kan desværre godt mærke, at jeg er mere “svagelig”. Jeg måler ofte mit blodsukker 2-4 gange mere end de 7 gange jeg skal, for at vide hvordan det ligger. Især fordi jeg tydeligt mærker når det bliver lavt og jeg bliver rigtig utilpas.
Så mens jeg tidligere altid har sagt, at graviditet ikke er en sygdom, er jeg ikke længere enig… Nu er jeg patient, syg og død træt af det….
Det er træls, men det eneste jeg ved er, at jeg er nødt til at fokusere på det gode og al det som jeg heldigvis glæder mig til, som er:
♥At babyen kommer ud (forhåbentlig sund og rask og at jeg igen bliver mig selv)
♥ At jeg faktisk er sindssyg heldig at bo i et land hvor man passer så godt på de gravide og får al denne hjælp som jeg nu gør. Situationen er træls, men det jo faktisk en luksus at få al den støtte, kontrol og hjælp.
♥Når der falder tyk tør sne og jeg kan se den glitre
♥Julemusik i radioen
♥At se min søn opleve december og al julemagien og hyggen
♥At besøge mine forældre og beundre deres hjem og juletræ som altid bliver smukt pyntet (vi har ikke rigtig plads til hverken juletræ eller pynt, da vi ikke engang har vindueskarme)
♥Lyskæder – indenfor og udenfor. Jeg er VILD med dem
♥Juleaften, når børnene er lagt og pakkerne pakke ud og vi traditionen tro sætter os rundt om spisebordet og spiser flækskestegsmadder til natmad
♥Julekort – både modtage og sende (hvis jeg da når det i år)
♥Stjerneklare nattehimle
♥Putte i sofaen med hjemmestrikkede sokker på fødderne
♥At denne graviditetsdiabetes forhåbentlig forsvinder når jeg har født
♥At kunne spise normalt igen efter fødslen – især vintermad som mørbradgryde og min mors hjemmelavede æbletærte.
♥Rødvin! (bare et enkelt glas! :-))
Hvad glæder du dig til nu hvor vi går mørket og julen i møde? Vi skal jo være positive så del ENDELIG alt hvad du glæder dig til! ♥ ♥ ♥
PS: Lægen fortalte, at man mener, at 200.000 danskere går rundt med udiagnosticeret diabetes!!!
Det er da lidt vildt at tænke på!
Hvad er diabetes? Få svaret her:
Når man har diabetes, er den måde hvorpå kroppen omdanner mad til energi påvirket. Hver gang man spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof, som hedder glukose. Glukose er det “brændstof”, som kroppen har brug for, for at være i bevægelse. MEN når man har diabetes, kan kroppen ikke finde ud af at bruge glukosen som brændstof og derfor er der fir meget glukose i blodet som aldrig når ind til cellerne.
Det gør det ikke fordi, at for at kroppen kan flytte glukosen fra blodet og ind i cellerne skal kroppen
bruge insulin. (Insulin er faktisk et hormon)
Når man har diabetes, kan kroppen ikke lave nok insulin, eller kroppen kan ikke bruge insulinet rigtigt. Resultatet bliver i begge tilfælde, at glukosen ikke transporteres rigtigt ind i cellerne, så der bliver for meget tilbage i blodet. Dette kaldes for højt blodsukker = diabetes.
PS: I sidste uge så jeg sådan ud…
