“Kære fødselar. Det er med fødselsdage som med mænd. Det kommer ingen ved, hvor mange du har haft.”

Teksten ovenfor stod engang på et fødselsdagkort jeg fik. Dengang grinede jeg af det og forbandt både antallet af sexpartnere og antallet af årene på min fødselsattest, som små hemmeligheder enhver kvinder gemmer for sig selv. Og hvis spurgt – halveres tallene uden skam eller blinken.

Men ved nærmere eftertanke tænker jeg: Skam dig kvinde!

Ikke over at holde dit sexliv privat (for det ER en privat sag) men SKAM DIG over at du i årevis har holdt din alder privat.

Alder – et tal – eller to, en livets gave – det skjuler du? Hvorfor?

Din alder er en måleenhed for dit liv. For det fantastiske, unikke liv du har. Det bør man da hylde med største begejstring, flag og højt hurra!

Jeg husker dengang, jeg skulle føde min første søn og jeg dagen inden talte med jordmoderen om det planlagte kejsersnit:

“Hurra i morgen er det fødselsdag,” nærmest sang hun begejstret og højlydt i så stor overvældende glæde, at mit kyniske højgravide jeg, kategoriserede hende som en irriterende jubeloptimist og bad min mand om at tale med hende, så jeg selv slap.

Men i dag – men fire års ekstra klogskab på bagen – (for dét er jo netop hvad man opnår hver evig eneste dag der går – hvis man da tør livet!) tænker jeg tilbage på jubeloptimisten med et smil på læben. Hun havde jo ret.

Livet SKAL da fejres.

Årene vi får, SKAL da hyldes. Alt andet er da utaknemmeligt og decideret dumt!

Det er vist rimelig almen viden, at mange mennesker faktisk har en direkte skræk for at blive gammel.

Til trods for at mange undersøgelser faktisk viser, at i takt med at du bliver ældre, så stiger dit selvværd faktisk helt automatisk.

Man får det altså meget bedre med at være den man er og får lettere ved at stå ved det. Hurra for det! Dét er da godt nyt!

Så HVORFOR hylder vi ikke alderdommen?

Der er ord jeg elsker og ord jeg undgår. Gode ord og dårlige ord. Men faktisk er de dårlige ord de gode. For det er dem der kan hjælpe mig! Forvirret? Så læs her 

Hvorfor skal vi skjule den gave det er at blive ældre med botox, silikone, c-vitamin indsprøjtninger og spinathakes?

Alternativet til ikke at blive gammel er da dét, som er allermest FORFÆRDELIGT!

Og det er så her, at jeg vil mene, at ligestillingen og manglen på samme spiller ind.

For der ER forskel på mænd og kvinder.

Generelt har vi forskelligt syn på ældning og alderdom og især accepten og hyldesten af den!

Som Camilla Lindemann skrev engang (læs hendes fremragende kronik lige her), så får mænd fuger, mens kvinder får rynker. Og jeg er da heller ikke selv bedre end at jeg flere gange har udtalt begejstring for en mand med lidt patina.

Det er let at sige, at det er et ungdomsfikseret samfund, der er så fokuseret på det glatte og perfekte, at vi alle skal være rynke og dellefri. Og de er til dels også sandt.

MEN – for der er et men: VI ER SAMFUNDET. Dig og mig. Ligegyldigt dit køn, din alder og dit udseende.

VI ER SAMFUNDET. Os to!

Mange kvinder vælger helt frivilligt at fjerne deres fødselsdato på Facebook, nogle lyver endda om den og andre har profilbilleder af deres børn. Så behøver de slet ikke forholde sig til dem selv. Og dét er da trist!

Omvendt findes der slaver af tiden, som kæmper en umulig kamp. Vi kan ikke stoppe tiden ligegyldigt hvor mange tidsstoppende kemikalier man måtte sprøjte i sig.

Ligeledes fordømmer mange kvinder helt frivilligt både sig selv og deres medsøstre. Et skidt og trist mønster, de nedarver til deres døtre som får dårligt selvværd.

For hvordan skal en ung pige være tilfreds med hendes (i hendes egne øjne) fejl og mangler, hvis moderen selv ikke ser andet i sit spejlbillede?

Bemærkninger som den kjole er jeg for gammel til, det kan jeg ikke tillade mig i min alder og det er hårdt at blive gammel, er blot bemærkninger der giver benzin på bålet.

Omvendt, er der noget med at samfundet er mandsdomineret og at dette udgør en større udfordring for de modne kvinder. For hvilke tv-værtinder er der over 50? Der er nogen – ganske vist meget færre end deres mandlige kollegaer – men er der dog nogen, hvilket er bedre end slet ingen.

Dog er det bemærkelsesværdigt, at de kvindelige tv-værter på ingen mulig måde beundres og hyldes som de mandlige! Hmm…!!

Måske er et af problemerne også, at der ikke er nok kvinder som Camilla Lindemann: Modne kvinder, der tør gøre krav på at blive hørt. Og netop dette krav er et, vi kvinder selv må fremsætte for at ændre det samfund, som vi alle er en del af!

Erklæret feminist eller ligelist???

Vi må også turde vise selfies, der er sande og ikke retoucherede af det ene og det andet filter.

Vi må også turde vise dellerne, hvis vi ikke ønsker at ungdommen forføres og fejlinformeres af reklameindustriens smukke udvalgte modeller og retoucherede billeder.

Vi må også turde beholde rynkerne, hvis vi vil have vores døtre (og sønner, mødre og fædre) til at elske sig selv, som dem de er.

Vi må også stå ved vores alder og hylde den, som den gave det er og råbe højt med de stemmer, vi er så heldige at have og kunne ytre frit i dette lille vidunderlige land, som engang var kendt for sin frihed og plads til forskellighed.

Lad os hylde den – altså forskelligheden – hvad enten den er pakket ind i botox, shapewear, hudfolder eller slet ingenting, så vi slipper skammen og i stedet hylder årene, livet, dellerne og rynkerne!

Kærlig hilsen en 35-årig kvinde (med både deller og rynker!)

Verdenskvinde i forstaden – det vist mig!