Nogle gange tænker jeg, at jeg er så naiv, at det er foruroligende! Det skete i går, da jeg så det nye program “I forbrugernes tjeneste” med Morten Spiegelhauer på TV2. Sammen med Forbrugerrådet Tænk testede de røgalarmer og hele 7 ud af 23 dumpede testen!

Det er jo VILDT Skræmmende!

Før jeg så det, havde jeg aldrig nogensinde overvejet, at der fandtes røgalarmer på det danske marked, som ikke var gennem testet i hoved og r** og dermed totalt sikre. Jeg tog tydeligvis fejl!

 

Neurotiske mig

Jeg er typen, der er lidt neurotisk, så hvis bare jeg er i et sommerhus en enkelt weekend uden røgalarm, ærgrer jeg mig over, at jeg ikke har medbragt min egen. Så du kan nok gætte, hvor lettet jeg var, over at min (IKEA’s) røgalarm ikke var på dumpe-listen.

Men helt seriøst – det jo virkelig forfærdeligt, for det er ikke bare en lille fejl. Det er faktisk falsk tryghed. Vi snakker om et produkt, der meget vel kan være med til at redde liv og hvis dette ikke virker – ja, så ved vi godt hvad der potentielt kan ske.

Ondskab vinder hvis gode mennesker intet gør!

En vattet styrelse

Det, der næsten gør mig mest sur og forundret er, at Trafik- og Byggestyrelsen (den myndighed der skal holde øje med sådan noget) ikke straks tilbagekalder de dumpede røgalarmer. Tværtimod, lader de dem blive på markedet mens de starter en sagsbehandling af sagen, da røgalarmerne skal dumpe deres egen test, før de blive fjernet fra markedet.

Undskyld mig, men HVAD DÆLEN ER DET FOR EN HOLDNING? Burde enhver usikkerhed i dette felt ikke komme forbrugeren til gode? Burde man ikke stoppe salget øjeblikkeligt indtil sagen er endnu grundigere undersøgt? Vi snakker faktisk om noget så stort som liv og død, men i stedet er det producenterne og forhandlerne der tages hensyn til. Et potentielt økonomisk tab er åbenbart en større bekymring for politikerne end en røgalarm der ikke virker!

Det må da være beviset på, at politikere ofte er fulde af varm luft!

ØV siger jeg bare!

Hvad siger du?

 

 

 

 

 

 

About the Author

Nicola

Share your thoughts

Your email address will not be published. Required fields are marked

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Want More Great Content?

Check Out These Articles 

>