Taler du med dig selv? Øhh nej, jeg er ligesom normal, ik? får du måske lyst til at svare. Men sandheden er, at du og jeg og alle andre (med og uden diagnoser) taler med os selv.
Vi går nemlig og fortæller os selv en masse dårlige historier – og det værste er, at de oftest slet ikke passer!
Lyder det mærkeligt? Jeg kan godt selv høre det, men hæng lige på…
Hæmmende overbevisninger
Indenfor coaching taler man mere konkret om hæmmende overbevisninger, som faktisk er negative historier.
Det er negative historier, som vi helt frivilligt har valgt at tage til os og tro på. Negative historier om os selv! (ja det lyder tåbeligt og det er det også, MEN det er desværre også sandt!)
FX: Har jeg efter jeg var syg med stress, mange gange sagt til mig selv, at “jeg ikke ville kunne magte dit og dat.”
Det kunne være alt for planer to dage i træk, til at holde en fødselsdag, til at rykke rundt i hjemmet. Alt hvad der havde snerten af noget, der ville kunne stresse mig, takkede jeg panisk nej til fordi stemmen indeni mit hoved sagde, at jeg ikke ville kunne magte det.
Dit syn på livet bestemmer din lykke. Så svar mig: Længes du – eller glædes du?
Jeg følte jo, jeg havde beviset på at det var sandt, for jeg havde jo været syg med stress. Og efter jeg var blevet raskmeldt, fik jeg stadig stresssymptomer og dage hvor jeg fuldstændig mistede mit temperament m.m. fordi lidt stress hurtigt føltes som meget stress. (Stakkels min familie…)
Jeg var simpelthen blevet til et andet menneske og frem for at gå på opdagelse i det menneske og de grænser og behov jeg nu havde, stod jeg bange i hjørnet, kiggede på verden og sagde: “Ellers tak. Det magter jeg ikke.”
Problemet var bare, at de historier jo ikke gjorde andet end at lægge sig tungt ovenpå mig, så min selvtillid og tro på egne evner ligeså langsomt sivede ud af mig.
Der er jo en kæmpe forskel i at sige:
Det tror jeg ikke, jeg kan magte
i forhold til at sige
Selvfølgelig kan jeg det!
Gaven i de negative historier
Coachen Sofia Manning taler om disse historier og overbevisninger som usynlige glasborde, hvor bordet er påstanden og bordbenene er alle de historier, vi bruger til at bekræfte det. Og hendes guldkorn til disse historier er, at man (når man er blevet bevidst om historierne) skal spørge sig selv:
“Er det sandt?”
“Er det virkelig sandt?”
Vi siger jo ofte, at noget er som det er, uden overhovedet at tænke over om det mon også er hele sandheden. (Tænk lige over den!)
Læs meget mere om Sofia Manning og hendes coachuddannelse lige her
Dernæst siger Sofia Manning, at man skal spørge sig selv om hvad man får ud af at tro på disse historier.
Hvad godt gør dine historier for dig?
Hvad er gaven i historierne?
For hvis ikke du fik noget ud af dem, ville du jo ikke tro på dem! Klogt! Og svært! For puha… så skal man jo virkelig kigge indad.
I mit eget tilfælde var gaven eller det positive, at mine historier hjalp mig med at passe på mig selv, fordi jeg havde så svært ved at mærke mine egne behov og grænser. (Det arbejder jeg stadig på!)
Jeg hundesvømmede og mine historier stillede ingen krav til mig.
Jeg stod i læ og følte mig tryg.
Men det var falsk tryghed, for man lever jo ikke fuldt ud, når man står i hjørnet under træet og gemmer sig… Det jo ikke der livet foregår…
“Hvad enten du tror du kan, eller du ikke kan, så har du sandsynligvis ret!” (sagt af Henry Ford!)
Så tænk lige over hvad det er du går og siger til dig selv og husk, at du fortjener det aller bedste og kun du selv, kan give dig selv det aller bedte. Så tal pænt! 🙂
Vær opmærksom på dine tanker – for de bliver til ord
Vær opmærksom på dine ord – for de bliver til handlinger
Vær opmærksom på dine handlinger – for de bliver til vaner
Vær opmærksom på dine vaner – for de bliver din personlighed
Vær opmærksom på din personlighed – den former din skæbne
Det er IKKE dine følelser der fucker dit liv op – det er al det du gør, for ikke at mærke dem….
Hvad med dig? Hvilke historier fortæller du dig selv? Vær modig. Vær sej og del endelig din historie 🙂